Gå til indhold

Dansk Folkepartis Ungdom

Vi er en nation bygget på stolte traditioner, en kristen kultur og en vilje til samarbejde og udvikling. Men i disse udfordrende tider ser vi også, at der er alvorlige problemer, der truer vores unikke arv og vores fællesskab.

Danmark og danskernes sikkerhed er truet, og det er et problem, der ikke længere kan ignoreres. Vi ser volden, der hærger vores gader, og det er umuligt at vende det blinde øje til ofrene, der lider under smerten og traumerne. Det er på tide, at vi tager ansvar for at beskytte de svageste i vores samfund og sørge for, at retfærdighed sker fyldest. Vi skal sende et klart signal: Forbrydelser skal ikke kunne betale sig i Danmark.

Det er ikke kun volden og kriminaliteten ude i gaderne, som truer Danmarks sikkerhed. 4 ud af 5 udviste asylansøgere vender ikke tilbage til deres oprindelseslande. Et asylsystem, der ikke fungerer, sætter dagligt Danmark en farlig situation. 4 ud af 5 udviste asylansøgere vender ikke tilbage til deres oprindelseslande. Vi huser lige nu voldtægtsforbrydere og terrorister, som vi ikke har sendt ud af landet. Det er en trussel mod vores samfund, mod danskerne. Vi skal ikke huse kriminelle migranter i Danmark.

Det er på tide, at vi strammer op. Vi SKAL passe på Danmark, og det kan vi kun gøre, hvis vi også passer på danskerne og værner om den danske kernefamilie. Det gør vi ved at fjerne afgifter som gør hverdagen sværere for den almindelige familie, sørger for mere støtte til familierne og sikre de unge mennesker en god skolegang.

Venstrefløjen elsker at skyde de borgerlige i skoen, at de er ligeglade med klimaet. Det passer bare ikke… Vi i Dansk Folkepartis ungdom vurderer dog, at langtidsholdbare og kloge løsninger er bedre end symbolpolitik og CO2-afgifter. Derfor mener vi, at det er nødvendigt at indføre atomkraft i Danmark som en ren og stabil energikilde, der ikke udleder CO2 og dermed ikke bidrager til klimaforandringerne.

Vores vision er at skabe et Danmark, hvor almindelige danske familier kan trække vejret lettere, hvor de har økonomisk frihed, og hvor de kan nyde naturens skønhed uden frygt for de skadelige konsekvenser af klimaforandringer.

Sammen kan vi bygge et Danmark, hvor fremtiden er lys og hvor hver enkelt borger kan drage fordel af vores beslutninger for et sikkert og bæredygtigt land. Danmark kan mere, og det er vores pligt at arbejde for det.

Budskabet er klart! Elsker du Danmark, ønsker du at passe på dine kære og din familie, din kultur og dit lands fremtid? Så skal du stemme Dansk Folkeparti til skolevalget.