Statsborgerskab i 18-års gave
Alle unge, som er født og opvokset i Danmark, skal have ret til dansk statsborgerskab, når de fylder 18 år.
Vi er alle forskellige, og har hver vores styrker og svagheder! Derfor har man brug for både at blive udfordret der hvor man er stærk, men samtidig at blive styrket i sine svage sider. Det er helt naturligt, og det bør selvfølgelig også gøre sig gældende i folkeskolen!
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
For - I SFU mener vi, at det er et kæmpe demokratisk problem, at 10% af den voksne befolkning, hvoraf mange er født og opvokset i Danmark, ikke kan stemme ved folketingsvalg pga. manglende statsborgerskab. Det er en kæmpe demokratisk krise, når en så stor andel borgere udelukkes fra vores demokrati! Ifølge FN's Menneskerettigheder har alle ret til statsborgerskab, specielt hvor man er født og opvokset - det bør de danske regler leve op til.
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
For - Reglerne for statsborgerskab er i mange år blevet strammere og strammere. Det betyder, at hver 10. voksne dansker lige nu ikke kan stemme til folketingsvalg, selvom de er underlagt lovgivningen og betaler skat til fælleskassen. Det er uretfærdigt. Vi mener, at langt flere skal have en plads i vores fællesskab. Derfor vil vi ikke bare give statsborgerskab i 18-års gave – vi vil give børn, der fødes i Danmark af forældre, som har opholdstilladelse her, statsborgerskab allerede inden skolestart.
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
For - Radikal Ungdom mener, at personer, som primært har boet i Danmark, siden de var 5, skal have tilbudt statsborgerskab, når de fylder 18 år. Det er grundlæggende uretfærdigt, at det er svært at få statsborgerskab i det land, man har størst tilknytning til. Har man primært boet i Danmark, inden man fylder 18, vil man f.eks. have gået i dansk folkeskole og være i gang med en ungdomsuddannelse. Derfor giver det god mening at give de personer de samme rettigheder som deres klassekammerater og venner.
Vi er alle forskellige, og har hver vores styrker og svagheder! Derfor har man brug for både at blive udfordret der hvor man er stærk, men samtidig at blive styrket i sine svage sider. Det er helt naturligt, og det bør selvfølgelig også gøre sig gældende i folkeskolen!
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
For - DSU vil gerne give 18-årige statsborgerskab i fødselsdagsgave. Hvis man er født og opvokset i Danmark, ikke har begået kriminalitet og bestået folkeskolens afgangsprøve, synes vi kun, at det er fair, at man får statsborgerskab i 18-års fødselsdagsgave. For lige nu er der faktisk 10 % af befolkningen - og sikkert mange, I kender - som ikke kan stemme til folketingsvalget, fordi de ikke er danske statsborgere. Det skal vi lave om.
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
Imod - I Venstres Ungdom er vi imod automatisk tildeling afstatsborgerskab i 18 års gave, da vi mener, at tildeling af statsborgerskab er en helt speciel gave og noget man skal gøre sig fortjent til at opnå. Vi anerkender de integrationsudfordringer, som er i samfundet, hvorfor vi ikke mener det er forsvarligt med automatisk tildeling afstatsborgerskaber. Omvendt skal man have det tilbudt, hvis man opfylder kriterierne, men man skal ikke modtage det, blot fordi man er fyldt 18 år og har holdt sig ude af kriminalitet.
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
Imod - Unge Moderater mener, at et statsborgerskab er en gave, fordi et rødbedefarvet pas er fyldt med privilegier. Derfor skal man ikke bare kunne få det, hvis man kommer til Danmark som 17-årig. Vi vil være villige til, at hvis man er født og opvokset i Danmark og enten er i beskæftigelse eller studerende, at man får et dansk statsborgerskab, så man kan deltage i demokratiet på samme vilkår som andre, der er født og opvokset her.
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
Imod - I DDU er vi tilhængere af de regler, der er i dag, hvis man vil have statsborgerskab. Vi skal ikke kaste om os med statsborgerskaber. Statsborgerskabet er en gave, man skal gøre sig fortjent til at få. Derfor giver det mening at stille krav frem for at forære det væk.
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
Imod - Statsborgerskab er et privilegium, ikke en ret. Vi synes, at vi skal have et system baseret på ret og pligt, hvor man, hvis man ikke har begået kriminalitet, behersker det danske sprog og tilslutter sig demokratiske værdier, men statsborgerskabet må aldrig blive en automatik.
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
Imod - Det danske fællesskab består af bestemte traditioner og værdier, og bindes sammen af det danske sprog. Derfor synes vi, at det giver god mening, at man skal bestå en prøve for at få statsborgerskab. Det mener vi for at sikre, at folk bliver en del af fællesskabet, kan sproget og kender det land, de får stemmeret i. Derfor er vi også imod, at man automatisk får statsborgerskab, når man bliver 18, fordi vi ved, at mange vokser op i parallelsamfund, hvor man eksempelvis ikke taler dansk
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
Imod - Danmark har i årevis delt alt for mange statsborgerskaber ud til folk. Det har ledt til de kæmpemæssige konsekvenser, vi har været vidner til de senere år, og som vi stadig pukler med den dag i dag. Det er sundt for samfundet, individet og nationen, at uddelingen af statsborgerskaber beror på en personlig vurdering. Vi må aldrig ende med at uddele statsborgerskaber til kriminelle, fundamentalister eller kontanthjælpsmodtagere alene på den baggrund, at de enten er født eller opvokset i Danmark. Vi skal uddele færre, ikke flere statsborgerskaber, så vi sikrer, at Danmark også er dansk i fremtiden.
Vores holdning til 'Statsborgerskab i 18-års gave'
For - Der er alt for mange mennesker i dag, der trods de arbejder, tager uddannelse, engagerer sig i civilsamfundet, alligevel ikke er dansk statsborger. Det udelukker en fra at stemme og stille op i vores demokrati, og det fremmedgør mennesker, der ellers har levet i dette land hele deres liv. Det mener vi ikke er fair. Derfor skal man give statsborgerskab i 18 års gave.
Når man ikke har dansk statsborgerskab, har man ikke samme rettigheder som andre danskere. Det kan have store konsekvenser for de mange unge, som har boet i Danmark hele - eller størstedelen af - deres liv og hvis forældre har udenlandsk statsborgerskab.
Denne gruppe unge kan tidligst få dansk statsborgerskab, når de fylder 18 år og kun på bestemte betingelser (bl.a. krav om uafbrudt uddannelser eller fuldtidsarbejde siden de afsluttede folkeskolen.)
Det betyder, at en stor gruppe unge ikke er ligestillet med deres danske klassekammerater, selv om de føler sig lige så danske. Når de ikke har et dansk pas, kan de ikke rejse lige så frit som deres danske kammerater. De kan heller ikke tage på udveksling undervejs i deres studie eller tage et sabbatår og rejse som danske unge. Hvis de bliver syge eller arbejdsløse, vil det også få indflydelse på, om de kan få dansk statsborgerskab. Og når de bliver 18 år, kan de ikke stemme til Folketingsvalg og dermed har de ikke mulighed for at påvirke det samfund, de lever i.
De unge, der er født og opvokset i Danmark, opfatter sig som danske. Der ikke tale om, at Danmark får en stor gruppe nye indvandrere til landet. Det er personer, som er vokset op i Danmark, har gået i skole i Danmark, har venner i Danmark og har hele deres liv i Danmark. De er lige så meget en del af det danske samfund som deres jævnaldrende. De bør have præcis samme rettigheder. Derfor bør disse unge få dansk statsborgerskab i 18-års gave.
På den anden side
Dansk statsborgerskab er ikke en rettighed, men et privilegie. Man er ikke dansk bare fordi, man er født på dansk jord. Og man bliver det ikke nødvendigvis, fordi man fylder 18. Danmark er et kulturelt og nationalt fællesskab, man træder ind i og bliver en del af, når man får et dansk statsborgerskab. Det skal man forstå og gøre sig fortjent til. Derfor skal man ikke bare automatisk give alle med udenlandsk baggrund et dansk statsborgerskab, når de fylder 18 år.