Gå til indhold

Indfør samme CO2-afgift for alle erhverv

En ensartet CO2-afgift vil gøre det dyrere både at producere og købe produkter, der belaster klimaet.

Den globale opvarmning og forandringerne i klimaet skyldes vores store udledninger af CO2. Det vil blive endnu værre i fremtiden, hvis ikke alle gør noget nu. I Danmark har vi lovet at skære vores CO2-udledninger ned med 70 procent i 2030. I 2050 skal vi være klimaneutrale.  

I dag er det er alt for billigt - og i nogle tilfælde helt gratis - at udlede CO2. Sådan skal det ikke være. Det skal være dyrt at forurene. Og det skal være billigt at være klimavenlig.

Hvis virksomheder og producenter skal betale for deres CO2-udledning, så vil de i stedet finde på nye, billigere og mere miljøvenlige måder at producere på. Og hvis forbrugerne skal betale mere for varer, der belaster klimaet, vil de også vælge mindre belastende og mere klimavenlige varer i stedet.

En ensartet CO2-afgift for alle erhverv vil begrænse CO2-udledningerne. Flere virksomheder og vores forbrug vil blive grønnere hurtigere, og det vil fremme en mere bæredygtig udvikling af samfundet.

De penge, som staten får ind på en CO2-afgift, skal udbetales én gang om året til alle Danmarks borgere i form af en klimabonus.

På den anden side
En ensartet CO2-afgift vil få mange landbrug og mindre virksomheder til at lukke, fordi de ikke kan betale. Store virksomheder vil flytte til udlandet for at undgå afgiften. Og på den måde vil Danmark miste arbejdspladser og indtægter. Afgiften vil få priserne på næsten alt til at stige, og det vil øge den økonomisk ulighed.