Gå til indhold

Afkriminaliser alle euforiserende stoffer

Ingen skal blande sig i, hvilke stoffer folk vælger at tage. Alle skal kunne indtage stoffer i trygge rammer, og misbrugere skal have hjælp og behandling.

Euforiserende stoffer kan være farlige. Og de bliver kun farligere af, at det er kriminelt at bruge dem. Mange stofmisbrugerne må indtage deres stoffer under farlige forhold og uden at vide, hvor stærke de er. 

Selv om køb og salg af euforiserende stoffer har været forbudt i Danmark i 68 år, så er det i dag nemmere end nogen sinde før at skaffe ulovlige stoffer til en fest – eller som misbruger. Der er ingen kontrol med kvaliteten af de stoffer, der bliver solgt. Stofferne kan derfor være giftige eller ligefrem dødelige. Misbrug bliver ikke kureret med straf og bøder, men med hjælp og behandling.

Hvis det bliver lovligt at have en lille mængde stoffer på sig, kan politiet bruge kræfterne på at opklare andre sager. For det skal stadig være forbudt at fremstille og smugle stoffer.

For 22 år siden ændrede Portugal loven. Flere andre lande er siden gået i samme retning. I Portugal er salg og brug af både hash og hårde stoffer faldet. Færre er døde af en overdosis, og kriminaliteten er også faldet. De erfaringer skal Danmark lære af. Derfor skal vi afkriminalisere alle stoffer.

På den anden side
Afkriminalisering af stoffer vil ikke forhindre misbrugere i at bruge stoffer eller begå kriminalitet. For misbrugere skal skaffe penge til deres stoffer, uanset hvor de køber dem. Det er et meget forkert signal at sende at afkriminalisere stoffer, da nogle vil kunne opfatte det, som om stoffer ikke er farlige.