Se med når partiledere debatterer folkeskole, klima og skat

De 11 ungdomspartiers formænd og 200 skolelever mødes 24. januar til debat på Christiansborg til debat om nogle af tidens store politiske udfordringer.

Se med når partiledere debatterer folkeskole, klima og skat

De 11 ungdomspartiers formænd og 200 skolelever mødes 24. januar til debat på Christiansborg til debat om nogle af tidens store politiske udfordringer.

Nyhed

Se med når partiledere debatterer folkeskole, klima og skat

Anden uge af valgkampen er godt i gang. Eleverne har valgt deres mærkesager, og der er ungdomspartilederdebat i Landstingssalen på Christiansborg. Her stilles der skarpt på nogle af tidens store politiske temaer. I panelet sidder formænd fra de 11 ungdomspolitiske partier og i salen er 200 skoleelever.

Se ungdomspartilederdebatten her.

Tre store udfordringer sættes til debat
Debatten bliver ledet af studievært Karen-Helene Hjort og undervejs kan skoleeleverne stille spørgsmål til panelet. Debatemnerne er udvalgt af studieværten og redaktøren i dialog med de ungdomspolitiske formænd. Det kommer til at handle om:

• folkeskolen. Med afsæt i de to mærkesager ’Kortere skoledage’ og ’Lektiefri skole’, vil der blive stillet skarpt på og spurgt ind til løsninger på de udfordringer, de unge møder i deres hverdag i folkeskolen.
• klimaet. Med mærkesagerne ’Omlæg til 100 pct. økologisk landbrug’, ’Udfas salget af benzin og dieseldrevne biler’ og ’Gratis bæredygtig mad i offentlige institutioner’ sættes der fokus på den klimaudfordring, der skal findes fælles løsninger på nu og i fremtiden. Hvad er de unges bud?
• skatten. Mærkesagerne ’Fjern topskatten’ og ’Lavere skat til de lavestlønnede’ lægger op til debat med de unge om, hvordan de synes fremtidens skat skal se ud.


Se med når debatten 24. januar sendes direkte kl. 10-11
Debatten i Landstingssalen kan følges direkte fra kl. 10 til 11 via tv på Folketingets hjemmeside.

Valgaften 31. januar sendes også direkte kl. 19-20
Valgaftenen 31. januar fra Landstingssalen på Christiansborg, hvor resultaterne fra Skolevalg 2019 bliver offentliggjort bliver også sendt direkte fra kl. 19 til 20 på Folketingets tv-kanal, Folketingets hjemmeside og streamet på Skolevalg 2019s side på Facebook.

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >