63.000 skoleelever skal vælge deres mærkesager

Den 2. februar skal elever fra 8.-10. klasser fra hele landet stemme ved Skolevalg 2017. Men inden da skal de finde ud af, hvilke mærkesager de brænder for.

63.000 skoleelever skal vælge deres mærkesager

Den 2. februar skal elever fra 8.-10. klasser fra hele landet stemme ved Skolevalg 2017. Men inden da skal de finde ud af, hvilke mærkesager de brænder for.

Nyhed

Statsministeren har udskrevet Skolevalg 2017, og valgfeberen har ramt elever i 8.-10. klasse over hele landet. Inden eleverne skal til stemmeurnerne den 2. februar skal de igennem et tre uger langt undervisningsforløb, hvor de bliver klogere på deres egne og partiernes holdninger.

I valgkampens første uge bliver eleverne præsenteret for 20 forskellige mærkesager fra den virkelige verden. Eleverne skal vælge de tre mærkesager, de selv brænder mest for og diskutere dem på klassen og på skolevalg.dk.

Hver mærkesag bliver introduceret med en kort video, hvor en talsperson argumenterer for, at mærkesagen er vigtig og rigtig. Videoen bliver suppleret af en kort tekst med fakta og links. Til hver mærkesag er knyttet et enkelt modargument, der skal hjælpe eleverne med at reflektere over deres valg.

Mærkesagerne spænder vidt – lige fra ’Danmark ud af EU’ over ’Gør aktiv dødshjælp lovligt’ til ’De rigeste skal betale mere i skat’.

Se alle mærkesagerne på http://skolevalg.dk/maerkesager.

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >