Mærkesag

Totalt asylstop

Vi har en lang række problemer med integration, som vi skal løse, før vi kan tage imod flere asylansøgere.

Mærkesag

Totalt asylstop

Vi har en lang række problemer med integration, som vi skal løse, før vi kan tage imod flere asylansøgere.

Argumenter for mærkesagen

I de seneste år er der kommet mange asylansøgere til Danmark. De mennesker, der søger asyl i Danmark, har ofte taget en lang og farlig rejse for at komme hertil. Det kan f.eks. være, at de har betalt menneskesmuglere for at fragte dem over Middelhavet i gummibåde. Men Danmark er ikke det første sikre land, de kommer til. De er ofte rejst fra lejre i andre lande, hvor de ikke har været forfulgt. Her ville de også være i sikkerhed, så de rejser altså bare efter bedre kår.

Det er dyrt for Danmark at tage imod asylansøgere. Det koster penge at behandle deres sager, og Danmark skal sørge for bolig, mad og penge til dem imens. Og så kan det være rigtig svært at sende afviste asylansøgere retur. Enten fordi at myndighederne ikke er sikre på, hvilket land de kommer fra, eller fordi deres hjemland ikke vil tage imod dem. Det betyder, at en stor gruppe bliver i Danmark i mange år og koster endnu flere penge. Og så følger der tit en masse problemer med integration, fordi asylansøgerne kommer med en kultur, der er meget anderledes end den danske.

Pengene rækker meget længere i nærområderne, tæt på de lande, som asylansøgerne flygter fra. Hvis vi indfører et totalt asylstop, så vil det ikke længere give mening at tage den lange og farlige rejse for at søge asyl her. Det vil spare Danmark for en masse penge. Nogle af dem vil vi i stedet kunne bruge på at hjælpe mange flere mennesker i nærområderne.

På den anden side

Ingen mennesker må udsættes for tortur, grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf. Mennesker, som er i fare for at blive dræbt eller udsat for tortur, skal derfor kunne ansøge om og få asyl i Danmark. Ved at beskytte mennesker, som er forfulgt, værne om deres værdighed og rettigheder, udviser vi den menneskelighed, som er med til at fremme frihed, fred og retfærdighed i verden.

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumenter/om_os/om_menneskerettigheder_diverse/fn_verdenserklaering_fil.pdf

Fakta

I de 22 almene boligområder, som i dag er på den såkaldte ghettoliste, er der en stor koncentration af beboere med ikkevestlig oprindelse. Af ca. 54.500 indbyggere i de 22 områder er 36.200 indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse. (Kilde: Regeringens analyse ”Parallelsamfund i Danmark”).

43,5 pct. af de indsatte i de danske fængsler har en anden etnisk baggrund end dansk. (Kilde: Kriminalforsorgen).

I 2016 var der 41,5 pct. af de ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse. Det tilsvarende tal for etniske danskere var 17,5 procent. (Kilde: Danmarks Statistik)

Læs mere

Artikel fra ugebrevet A4: ”Danskerne: Flygtninge og integration er vores allerstørste problem”

https://www.ugebreveta4.dk/danskerne-flygtninge-og-integration-er-vores-allerst_20333.aspx

Arikel fra Berlingske: "Hvad er forskellen mellem asylansøgere, flygtninge og indvandrere?"

https://www.berlingske.dk/politik/hvad-er-forskellen-mellem-asylansoegere-flygtninge-og-indvandrere

Artikel fra DR.dk: ”Fakta: Hvad er en flygtning?”

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fakta-hvad-er-en-flygtning

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >