Mærkesag

Sænk skatten for de lavestlønnede

Vi kan hjælpe de svageste i samfundet til at hjælpe sig selv.

Mærkesag

Sænk skatten for de lavestlønnede

Vi kan hjælpe de svageste i samfundet til at hjælpe sig selv.

Argumenter for mærkesagen

Den økonomiske gevinst ved at tage et lavtlønnet job er for lille for dem, der er på kontanthjælp. Det har store konsekvenser, ikke bare for den enkelte, men også for hele samfundet. Derfor skal vi sænke skatten for de lavestlønnede.

Sammenligner man den udbetalingen ved at være på kontanthjælp med at have et lavtlønnet job, er forskellen meget lille. Beregninger viser, at der i fremtiden vil være rigtig mange arbejdsløse danskere, hvor forskellen på offentligt forsørgelse og et lavtlønnet job vil være under 2.000 kr. om måneden. Det er ikke særlig motiverende for en række arbejdsløse, der ellers har kompetencerne til at tage et job, hvis de ikke tjener på det. Ved at sænke skatten i bunden får de lavestlønnede flere penge til dem selv hver måned.

Samtidig er kontanthjælpen en enorm udgift for statskassen. Får vi bare én arbejdsløs ind på arbejdsmarkedet, bliver en fast udgift til en fast indtægt i skattekroner og vækst. Vi får en langt større effekt ved at bruge pengene på skattelettelser i bunden i stedet for i toppen.

På den anden side …

Det er en god ide at sænke skatten for både lave og høje indkomster. Personer med høje indkomster (over ½ mio. kr.) betaler 56 kr. i skat, når de fx tjener 100 kr. på overarbejde eller weekend-arbejde. Det er for højt. Man betaler jo over halvdelen (56 ud af 100 kr.) til staten, hvis man har overarbejde. Når man arbejder er det retfærdigt, at man selv beholder det meste af gevinsten. Finansministeriet har beregnet, at der bliver arbejdet flere timer ekstra, når man letter skatten for højtlønnede sammenlignet med lavtlønnede.

KILDE: CEPOS

https://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-2019

https://www.skm.dk/aktuelt/presse/pressemeddelelser/2018/december/40000-faerre-skal-betale-topskat-i-2019

Fakta

Der findes ikke en fastsat mindsteløn i Danmark, som der gør i mange andre lande. Når man taler om de lavestlønnede i Danmark, så ligger skellet ved 210.000 kr. om året – svarende til 17.500 kr. om måneden (før skat), som er på niveau med visse butiksassistenter. Tjener man mindre end det, er man altså lavtlønnet. (Kilde: Ugebrevet A4).

Kontanthjælp er en offentlig ydelse til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller deres familie. Indtægter og formue bliver trukket fra i kontanthjælpen. Det gælder også ens ægtefælles indtægter og formue. Unge under 30 år uden uddannelse modtager i stedet uddannelseshjælp. (Kilde: Beskæftigelsesministeriet).

I april 2018 var der cirka 140.000 danskere på kontanthjælp. Ifølge Finansministeriets beregninger vil der i 2025 være 43.000 danskere, som ville få under 2.000 kr. ekstra om måneden ved at få et arbejde, fremfor at forblive på offentlig forsørgelse. (Kilde: Danmarks Statistik og DR).

Læs mere

Artikel fra Berlingske: ”Så stor er forskellen på arbejde og kontanthjælp”

https://www.berlingske.dk/politik/saa-stor-er-forskellen-paa-arbejde-og-kontanthjaelp

Artikel fra DR.dk: ”Nu er der igen en målestok for fattigdom i Danmark”

https://www.dr.dk/nyheder/politik/nu-er-der-igen-en-malestok-fattigdom-i-danmark

Indslag fra Aftenshowet på DR: ”16 årige Helene bor i en fattig familie: jeg har konstant stress”

https://www.dr.dk/levnu/boern/video-16-aarige-helene-bor-i-en-fattig-familie-jeg-har-konstant-stress

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >