Mærkesag

Niveauopdelte klasser i folkeskolen

Der skal indføres niveauopdelte klasser i folkeskolen, så både fagligt svage og fagligt stærke elever kan modtage en mere målrettet undervisning.

Mærkesag

Niveauopdelte klasser i folkeskolen

Der skal indføres niveauopdelte klasser i folkeskolen, så både fagligt svage og fagligt stærke elever kan modtage en mere målrettet undervisning.

Argumenter for mærkesagen

Folkeskolelærere skal i dag tage hensyn til, at der sidder både fagligt dygtige og fagligt svage elever i samme klasse. Det giver en undervisning, der hverken passer til den ene eller den anden gruppe, men som passer til det brede gennemsnit. Det er ikke hensigtsmæssigt for eleverne eller for det danske samfund, og derfor skal der indføres niveauopdelte klasser i folkeskolen.

Børn er forskellige, og det er deres forudsætninger for at lære også. Det er der ikke noget galt i. Det er tværtimod helt naturligt. Men i stedet for at tage hensyn til elevernes forskellighed, prøver folkeskolen at passe alle ind på det samme faglige niveau. Det er især gået ud over de dygtigste elever, som ofte keder sig i undervisningstimerne og føler sig overladt til sig selv. At vi ikke kan stimulere de bedste hjerner i folkeskolen, er et lige så stort svigt, som hvis lærerne kun tilrettelagde undervisningen efter eliten.

Niveauopdelte klasser i folkeskolen vil også komme de fagligt svage elever til gode, da undervisningen derved kan tilrettelægges efter deres udfordringer, så de ikke bliver tabt i forsøget på at fange alle elevers faglige niveau. I stedet for at indrette en folkeskole, der kun har øje for fællesskabet, skal vi turde indrette en folkeskole, der også har fokus på individet.

På den anden side

… trækker de stærke elever niveauet i undervisningen op, og det smitter positivt af på de svage elever. Hvis de svage elever bliver samlet i én klasse, bliver det faglige niveau lavt i den klasse. Skal vi skabe tydelige A- og B-hold i den danske folkeskole?

Fakta

Det anslås, at 2-5 pct. af alle børn i folkeskolen er særlig intelligente. Der svarer cirka til én elev pr. klasse (kilde: folkeskolen.dk).

I den internationale skoleundersøgelse PISA fra 2012 var der kun seks lande, der havde færre dygtige læsere end Danmark. Det var lande som Grækenland, Mexico og Slovenien. Danmark havde kun 5,4 pct. dygtige læsere mod et snit på 8,4 pct. i undersøgelsen (kilde: Dansk Industri).

I en undersøgelse blandt dygtige elever i folkeskolen angav næsten 80 pct., at niveautilpassede skoleopgaver ville gøre undervisningen mere udfordrende (kilde: Dansk Industri).

Læs mere

  • Artikel fra DR: “Så dårlige er danske skoleelever til at løse problemer” (kilde: dr.dk)

  • Artikel fra Politiken: “Svensk menneskesyn og niveaudeling skal hjælpe ressourcesvage elever” (kilde: politiken.dk)

  • Artikel fra avisen.dk: “Superkloge børn mistrives i folkeskolen” (kilde: avisen.dk)

Hvad er social dumping (fra Beskæftigelsesministeriets hjemmeside)

underbetalt.dk (3F's side om social dumping)

Social dumping (fra Arbejdstilsynets hjemmeside)

Stigning i østeuropæisk arbejdskraft i Danmark (fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds hjemmeside)

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >