404

Argumenter for mærkesagen

Danske folkeskoleelever har i dag verdensrekord i antallet af tvungne skoletimer. Det er ikke en rekord, vi skal være specielt stolte af.

Vi skal selvfølgelig have en folkeskole, der har store ambitioner for vores børn og unge. Men for det første er der ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem mange tvungne skoletimer og en højere kvalitet i undervisningen. Og for det andet er det kun statens opgave at undervise vores børn – det er ikke statens opgave at overtage familiens opgaver såsom lektielæsning i tvungne lektiecafeer.

Vi skal indføre kortere skoledage i folkeskolen, så børnefamilierne får mere frihed til selv at indrette den hverdag, der passer dem bedst. Kortere skoledage vil betyde, at børn igen får overskud til deres fritidsaktiviteter efter skoletid. I dag er der mange, der er så trætte efter en lang skoledag, at de ikke orker at dyrke motion, når de kommer hjem. 

På den anden side

… blev de lange skoledage med tvungen lektiehjælp bl.a. indført, fordi der er forældre, der ikke selv kan hjælpe deres børn med lektierne. Hvis vi vil løfte det faglige niveau hos børn i de dårligst stillede familier, er det måske nødvendigt, at staten tager et større ansvar for deres læring?

Fakta

Ifølge en international rapport har danske skoleelever sammenlignet med elever fra andre lande det allerhøjeste antal obligatoriske timer i løbet af deres skolegang (folkeskolen.dk).

En undersøgelse har vist, at 8 ud af 10 ud af folkeskolens elever synes, at skoledagen er for lang (kilde: folkeskolen.dk).

En anden undersøgelse har vist, at også forældrene er utilfredse med skoledagens længde. 52 pct. svarede, at de syntes, at skoledagen var blevet for lang for deres børn. Blandt forældre til børn i udskolingen (7.-9. klasse) var hele 63 pct. utilfredse med skoledagens længde (skole-foraeldre.dk).

Læs mere

  • Artikel fra DR: “Lektiehjælp fungerer ikke på mange skoler” (kilde: dr.dk)

  • Debatindlæg i Politiken: “Danske børn bliver syge af at gå i skole” (kilde: politiken.dk)

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >