Mærkesag

Indfør en 30-timers-arbejdsuge

Vi skal indføre en 30-timers-arbejdsuge, så vi skaber en bedre balance mellem livskvalitet, arbejdstid og samfundsøkonomi.

Mærkesag

Indfør en 30-timers-arbejdsuge

Vi skal indføre en 30-timers-arbejdsuge, så vi skaber en bedre balance mellem livskvalitet, arbejdstid og samfundsøkonomi.

Argumenter for mærkesagen

I dag er der rigtig mange mennesker i Danmark, der synes, at tempoet i hverdagen er for højt. Det hænger bl.a. sammen med, at en normal arbejdsuge er på 37 timer. Nogle arbejder mere, og nogle arbejder mindre. Men 37 timer er den ugentlige arbejdstid, der er vedtaget mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.

Hvis man i stedet vedtog en 30-timers-arbejdsuge, ville det have gavnlige effekter for både den enkelte og for Danmark som samfund. En 30-timers-arbejdsuge vil eksempelvis gøre livet nemmere for børnefamilierne, som har svært ved at balancere mellem arbejde og fritid. En 30-timers-arbejdsuge vil også betyde, at færre mennesker bliver nedslidte og må sygemelde sig på grund af stress og sygdom. Og endelig vil en 30-timers-arbejdsuge betyde, at flere mennesker kan komme ind på arbejdsmarkedet, fordi det samlede antal arbejdstimer bliver fordelt ud på flere hænder.

En 30-timers-arbejdsuge behøver altså ikke at være en dårlig forretning for Danmark. Ikke på den lange bane – og slet ikke, hvis man synes, at livskvalitet er lige så vigtig som konkurrenceevne. 

På den anden side

… er der flere økonomer, der mener, at Danmark vil blive et fattigere land, hvis vi indfører en 30-timers-arbejdsuge. De siger, at skatteindtægterne vil gå så meget ned, at det vil føre til alvorlige nedskæringer i kernevelfærden. Tør vi at sætte det på spil for udsigten til mere fritid?

Fakta

Den ugentlige arbejdstid i Danmark lå i år 1900 på 60 timer. I 1919 var den faldet til 48 timer. I 1974 lå den på 40 timer. Og i 1990 faldt den til de nuværende 37 timer (kilde: Gyldendals leksikon Den Store Danske).

Der er ca. 430.000 danskere, der hver dag viser alvorlige tegn på stress. 500.000 danskere føler sig udbrændte på jobbet. Stress koster Danmark 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter til sundhedsvæsenet (kilde: Stressforeningen).

På to Toyotaværksteder i Sverige satte man som et forsøg arbejdstiden ned fra 8 til 6 timer om dagen. Resultatet var, at værkstederne blev mere produktive, de enkelte mekanikere blev mere effektive, og sygefraværet gik ned (kilde: Ugebrevet A4).

Læs mere

  • Artikel fra tv2.dk: “Svenske virksomheder skifter til seks timers arbejdsdag” (kilde: tv2.dk)

  • Artikel fra Information: “30 timers arbejdsuge – ikke nødvendigvis en dyr løsning” (kilde: information.dk)

Dublin-forordningen (fra nyidanmark.dk)

Lukkede grænser strider imod menneskerettighederne (fra opinionen.dk)

Den lange vej til asyl i EU (viden og fakta fra flygtning.dk)

EU bør revidere eller afskaffe Dublin-forordningen (artikel i Information)

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >