Mærkesag

Gratis psykologhjælp til unge under 25 år

Personer under 25 år skal tilbydes gratis psykologhjælp, så vi forbedrer livskvaliteten for udsatte unge og samtidig sparer samfundet for tabt produktion i fremtiden.

Mærkesag

Gratis psykologhjælp til unge under 25 år

Personer under 25 år skal tilbydes gratis psykologhjælp, så vi forbedrer livskvaliteten for udsatte unge og samtidig sparer samfundet for tabt produktion i fremtiden.

Argumenter for mærkesagen

Søvnproblemer. Angst. Stress. Depression. Spiseforstyrrelser. Det er alt sammen tegn på, at man ikke trives i hverdagen. Sådan er der mange unge i Danmark, der har det. De kan godt gå til lægen og blive henvist til en psykolog. Men psykologhjælp er dyrt – selv hvis man får tilskud fra det offentlige. Størrelsen på pengepungen må ikke være afgørende for, hvem der får hjælp, og derfor skal psykologbehandling for unge under 25 år være gratis.

I dag koster det ikke noget, hvis man eksempelvis brækker benet og bliver indlagt på hospitalet. Hvorfor skal behandling af en fysisk lidelse være gratis, mens behandling af en psykisk lidelse skal koste noget?

Vi ved fra undersøgelser, at hvis en person får psykiske problemer i ungdommen, følger de problemer ofte personen resten af livet. En investering i psykologbehandling til unge er derfor en samfundsinvestering. Vi kan spare milliarder af kroner på at afhjælpe psykiske lidelser så tidligt som muligt. Og vi kan samtidig vise, at vi tager hånd om de svageste og mest udsatte unge i Danmark.

På den anden side

… kan det være svært at styre, hvor mange der vil benytte sig af tilbuddet, hvis psykologhjælp til unge under 25 bliver gjort gratis. Kan det ende i en regning til staten, der løber løbsk, og som måske vil stige år for år, fordi flere og flere unge bliver ramt af psykiske lidelser? 

Fakta

Når man har en psykisk lidelse, har man svært ved at udfolde sine evner, man har svært ved at håndtere hverdagens udfordringer og stress, og man har svært ved at indgå i fællesskaber med andre mennesker. Ifølge en undersøgelse har ca. 20 pct. af den danske befolkning i løbet af et år problemer med mental sundhed (kilde: Psykiatrifonden).

Angst, depression og skizofreni koster årligt det danske samfund ca. 17 mia. kr. i tabt produktion (omkostninger til fravær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspensioner og tidlig død) og ca. 5 mia. kr. til behandling og pleje (kilde: BEDRE PSYKIATRI).

Læs mere

  • Gode råd om psykiske lidelser fra Psykiatrifonden (kilde: tabu.dk)

  • Artikel på tv2.dk: “Kommuner: Gratis psykologhjælp til unge er en succes” (kilde: tv2.dk)

  • Artikel i Politiken: “Danskernes helbred er kortlagt: Befolkningen har ondt i sindet” (kilde: politiken.dk)

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >