Mærkesag

Fjern afgiften på elbiler

Fjern afgiften på elbiler, så vi gør det billigere og dermed nemmere for bilejerne at træffe et miljørigtigt valg.

Mærkesag

Fjern afgiften på elbiler

Fjern afgiften på elbiler, så vi gør det billigere og dermed nemmere for bilejerne at træffe et miljørigtigt valg.

Argumenter for mærkesagen

Elbilen som transportmiddel er langt grønnere end diesel- og benzinbiler. Alligevel valgte et politisk flertal i 2015, at ejere af elbiler skal betale registreringsafgift efter mange års fritagelse. Det har gjort det meget dyrere at købe en elbil, og det har fået salget af elbiler til at gå i stå.

Hvis man gerne vil fremme miljørigtige teknologier og mindske udledningen af CO2 i atmosfæren, skal man gøre det billigere at træffe et bæredygtigt valg – ikke dyrere. Derfor skal afgiften på elbiler helt fjernes.

Elbiler spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af transportområdet ‒ ikke kun fordi de er mere energieffektive end almindelige transportmidler og sviner mindre, men også fordi de reducerer afhængigheden af fossile brændstoffer såsom kul og olie og fremmer vedvarende energiformer såsom vindkraft.

På den anden side

… er tidligere afgiftsfritagelser for elbiler blevet finansieret ved at forhøje afgifterne på traditionelle biler. Er det rimeligt, at det er ejerne af benzin- og dieselbiler, der skal betale for et elbileventyr i Danmark? 

Fakta

Der kører ca. 8.000 elbiler rundt i Danmark i dag. Det samlede antal biler i Danmark er ca. 2,3 millioner.

I en undersøgelse svarede 74 pct. af de adspurgte ja til, at der politisk skal gøres en særlig indsats for at fremme elbilerne (kilde: Dansk Elbil Alliance).

En beregning fra 2011 viste, at hvis Danmark gik forrest i udviklingen af en elbilindustri, kunne der skabes tusindvis af nye danske arbejdspladser (kilde: Dansk Elbil Alliance).

Læs mere

  • Publikation fra Dansk Elbil Alliance: “10 punkterede myter om elbiler” (kilde: ens.dk)

  • Artikel fra Politiken: “Mens Danmark hæver afgiften: Elbiler brager frem i udlandet” (kilde: politiken.dk)

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >