Mærkesag

De rigeste skal betale mere i skat

De rigeste skal betale mere i skat, så de bidrager mere til det samfund, de er en del af.

Mærkesag

De rigeste skal betale mere i skat

De rigeste skal betale mere i skat, så de bidrager mere til det samfund, de er en del af.

Argumenter for mærkesagen

Prognoserne peger på, at de offentlige udgifter til vores velfærdssamfund vil vokse i fremtiden, bl.a. fordi vi får en større og større gruppe af ældre mennesker, som lever længere og derfor har brug for flere sundhedsydelser, men som står uden for arbejdsmarkedet. Det regnestykke går simpelt hen ikke op, hvis ikke de rigeste betaler mere i skat. Det har de en samfundsmæssig forpligtelse til at gøre. Men de har også pengene til det.

Statistikker viser, at uligheden i Danmark gennem de seneste årtier er vokset, så de rige er blevet rigere, mens de fattige er blevet fattigere. Den øgede ulighed kommer hverken de fattige eller Danmark som helhed til gode. Øget lighed i et samfund er nemlig med til at øge væksten og velstanden.

De riges skattekroner går altså ikke kun til at hjælpe de fattigste og dårligst stillede borgere. De går også til at sikre trygheden og stabiliteten i det land, hvor de tjener deres penge. 

På den anden side

… er der dygtige medarbejdere, som enten forlader Danmark eller undlader at tage et job her, fordi skatten for de rigeste er for høj. Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, er de nødt til at kunne tilbyde attraktive arbejdsforhold for deres medarbejdere – bl.a. et acceptabelt skatteniveau. 

Fakta

Tal viser, at der bliver større og større forskel på rig og fattig i Danmark (kilde: Danmarks Statistik).

Ifølge en international rapport steg antallet af danske dollarmillionærer (millionærer målt i amerikanske dollars) fra 60.200 personer i 2013 til 69.000 i 2014 (kilde: Capgemini og RBC's Wealth Management). Andelen af personer, der er rigtig rige, stiger altså.

I en undersøgelse mente et flertal af danskerne (53 pct.), at de rigeste i vores samfund skal betale mere i skat (kilde: Ugebrevet A4).

Læs mere

  • Artikel fra tænketanken Cevea: “De rigeste er mere tilfredse med livet i lige lande” (kilde: cevea.dk)

  • Artikel fra Kristeligt Dagblad: “Sundhedsudgifterne vokser med milliarder” (kilde: kristeligt-dagblad.dk)

24-års-kravet (fra nyidanmark.dk)

Venstre-politiker vil sende 24-års reglen på pension (artikel i Politiken)

24-års-regel har skabt "pendlerægteskaber" (artikel i Berlingske)

For ung til Danmark (artikel i NetAvisen)

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >