Mærkesag

Danmark skal tage imod flere flygtninge

Danmark skal tage mere ansvar og tage imod flere flygtninge fra verdens brændpunkter.

Mærkesag

Danmark skal tage imod flere flygtninge

Danmark skal tage mere ansvar og tage imod flere flygtninge fra verdens brændpunkter.

Argumenter for mærkesagen

Krig og uroligheder i bl.a. Syrien, Afghanistan og Irak har sendt over 50 millioner mennesker på flugt og skabt de største flygtningestrømme siden anden verdenskrig. Mange af flygtningene har søgt mod Europa, og det har skabt store problemer – i de enkelte europæiske lande og i samarbejdet på tværs af landene. De problemer kan kun løses, hvis flere lande, herunder Danmark, begynder at tage et større ansvar og tager imod flere flygtninge.

Mennesker på flugt fra krig eller personlig forfølgelse flygter ikke, fordi de gerne vil prøve lykken et andet sted. De flygter, fordi de ikke har et valg. Danmark er et af verdens rigeste og mest velfungerende samfund. Vi kan godt hjælpe flere mennesker fra verdens brændpunkter.

Nogle flygtninge vil tage tilbage til deres hjemland, når der igen er sikkert. Andre vil slå sig permanent ned i Danmark. Forhåbentlig. For i fremtiden vil vi opleve en mangel på arbejdskraft, som flygtningene kan være med til at løse. Det er på den lange bane. Lige nu og her skal vi udvise medmenneskelighed, tage internationalt ansvar og byde flere velkommen i Danmark. 

På den anden side

… har Danmark problemer med at få integreret de flygtninge og indvandrere, der allerede er en del af det danske samfund. Hvis vi tager imod endnu flere flygtninge, vil de problemer så ikke bare blive forstærket?

Fakta

Siden 2008 har 2,7 millioner udlændinge søgt asyl i EU’s medlemslande. Af dem har 1,7 pct. søgt asyl i Danmark (kilde: dr.dk).

Der findes ingen præcis opgørelse over, hvor mange flygtninge der er kommet til Danmark gennem tiden. Den 1. januar 2014 udgjorde indvandrere 8,5 pct. af befolkningen i Danmark – det vurderes, at cirka en fjerdedel af Danmarks indvandrere er flygtninge (kilde: Dansk Flygtningehjælp).

Der er ca. 59,5 millioner mennesker på flugt verden over (kilde: Dansk Flygtningehjælp).

Læs mere

  • Fortælling fra en syrienflygtning i Metroxpress (kilde: interaktiv feature på mx.dk)

  • Amnesty International: “Stop den umenneskelige flygtningepolitik” (kilde: amnesty.dk)

  • Artikel fra tv2.dk: “Fem grafer: Her er alt, du skal vide om asyltilstrømningen til Danmark” (kilde: tv2.dk)

Vi bruger cookies for at forbedre oplevelsen af skolevalg.dk. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du brug af cookies. Læs cookiepolitikken >